Velkommen til Strandbyhallen

Her:  Hjem > Arrangementer > Julemarked 2015

Julemarked 2015

Søndag den 15. november 2015, kl. 10.00 - 16:30.

Årets julemarked er det 20. i rækken. Den 2/12-1990 var den første julestue i Strandbyhallens Cafeterie og blev arrangeret af Ole Nielsen i samarbejde med husmoderforeningen.

Igen i år er Strandbyhallen fyldt med alt hvad der hører julen til. Julemarkedet er meget andet end nisser. Der er rigtig meget kunsthåndværk, som vil være oplagte julegaveemner. Der kan nævnes: fuglehuse, strik, filt, huer, trøjer, sjaler, dukke- og bamsetøj, puder, juletræstæpper, julepynt, legetøj, kirkegårdspynt og -kranse, dørpynt, adventskranse, kalenderlysdekorationer, juletræspynt, indendørs og udendørs dekorationer, værtindegaver, kort til enhver lejlighed, hjemmelavede nisser og trolde, patchwork og hjemmestrikkede ting, glasperler, glaskunst, stenkunst, pileflet og meget mere.

Den nye Vesthimmerlands Naturfriskole vil være til stede for at fortælle om baggrund, ide- og værdigrundlag, de praktiske udfordringer. Der vil være mulighed for at melde sig ind i Den selvejende Institution Vesthimmerlands Naturfriskole. Man kan også melde sig som frivillig til praktiske opgaver eller melde sit barn ind i Naturfriskolen.

I alt 43 udstillere fordelt på 54 stande. Igen i år er der meget stor udskiftning i udstillerne og dermed mange nye ting. De senere år har vi oplevet et mærkbart løft af kvaliteten af varerne. Så vidt jeg kan fornemme så bliver det endnu bedre i år.

Når man har været rundt i hallen og set og rørt ved varerne og handlet, så er der som sædvanlig muligt at sætte sig i julecafeen og hygge sig med gløgg og æbleskiver, et stykke smørrebrød, en kop kaffe eller the mv. inden man går en ny tur rundt i hallen.

Der er amerikansk lotteri.  

Der er et hyggehjørnet for børnene.

Julemanden plejer også at komme forbi.

Lige inden julemarkedet lukker er der udtrækning af gavekort på indgangsbilletten og blandt støttemedlemmerne i Strandbyhallen.

Plakat til julemarkedet 2015


Kontakt:

Henning Christensen, Viborgvej 12, Strandby, 9640 Farsø, 98 63 62 06 eller 20 82 15 82, mail@henchr.dk

 

Følg med på: 

https://www.facebook.com/StrandbyJul

 

Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| html| css| Login